På Engevangen i Kokkedal åbner i morgen lørdag en ny Skousen-butik, skriver Ugebladet Weekend.
Skousen, der handler med hårde hvidevarer, er rykket ind i den 250 kvm. store butik, der ligger mellem Føtex og Fitness World.
- Kokkedal er interessant for os, fordi der jo ikke rigtig er nogle steder med hårde hvidevarer i Kokkedal-Hørsholm-Rungsted området, fortæller Christian Pedersen, der ejer butikken sammen med sin søn, Gustav Aller, som bliver daglig leder.
De nærmeste butikker i samme kæde ligger i henholdsvis Hillerød og Helsingør.